- STANDBY.DK - https://standby.dk -

6.500 kræver 22 millioner kroner af Norwegian

Bag kravet står firmaet ’Travelright’, som tager en fjerdedel af pengene i afgift, skriver Svenska Dagbladet.

Bag kravet står firmaet ’Travelright’, som tager en fjerdedel af pengene i afgift, skriver Svenska Dagbladet.

Syrelækage, problemer med en hydraulikpumpe og fejl i en luftventil er nogle af forklaringerne på lavprisselskabet Norwegians forsinkelser på langdistanceflyvningerne.

Nu indbringer det svenske Travelright tolv sager mod Norwegian for domstolen. Sagerne berører omkring 250 flyvninger og 1.200 personer. Yderligere 5.300 passagerer er kommet med krav, skriver SvD ifølge travelreport.se.

Ifølge Travelrights adm. direktør Peder Nilsson kommer der omkring 300 nye krav hver uge. Flere af de tolv prøvesager er ført frem til forlig, og det mener han øger mulighederne for, at flere passagerer kan få udbetalt erstatning.

Kravene handler især om forsinkelser langdistancefly. Uanset hvad billetten koster kan en forsinkelse på mindst tre timer give 4.500 kroner i erstatning.

Travelright tager 24% plus moms af erstatningsbeløbet for håndtering af sagerne.