- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ekstra åbent i kongelige belgiske drivhuse

Normalt har De Kongelige belgiske Drivhuse i Laken ved Bruxelles kun åbent for publikum i april og maj. Men der holdes ekstraordinært åbent i denne måned.

De kongelige drivhuse kan besøges 8.-15. november, hvor der dagligt er åbent mellem kl. 9.30–15.30. Den 9. november er der dog kun adgang for handicappede (i kørestol, blinde, døve osv.) Kørestolsbrugere skal have mindst to hjælpere.



Entréindtægten på to Euro – børn under 18 er gratister – går ubeskåret til restaureringsarbejdet af den Kongelige

kunstsamling samt køb af nye kunstværker. Samlingen, der findes på de kongelige slotte, ejes af den belgiske stat og indeholder bl.a. malerier, skulpturer, tegninger og møbler.



Nogle af disse kunstværker kan også ses ved besøget i drivhusene i november, oplyser Det Belgiske Turistbureau Flandern-Bruxelles.

Skrevet af