- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Swiss læner sig mod British Airways

Swiss International Air Lines er ifølge den schweiziske tabloidavis Blick ved at færdiggøre en aftale med British Airways, som vil gøre det schweiziske flyselskab til medlem af Oneworld-alliancen, skriver nyhedsbureauet Reuters. En talsmand fra Swiss havde ingen kommentarer til artiklen, men en ditto fra BA bekræfter, at der er hyppige møder mellem Swiss og British ...

Swiss International Air Lines er ifølge den schweiziske tabloidavis Blick ved at færdiggøre en aftale med British Airways, som vil gøre det schweiziske flyselskab til medlem af Oneworld-alliancen, skriver nyhedsbureauet Reuters. En talsmand fra Swiss havde ingen kommentarer til artiklen, men en ditto fra BA bekræfter, at der er hyppige møder mellem Swiss og British Airways. BA vil dog ikke investere i Swiss, men gerne lave codeshare-samarbejde.



Swiss’ bestyrelse kom tidligere på måneden frem til tre muligheder for fremtiden: en integrering af dets oprationer med Lufthansa, medlemskab af Oneworld eller at fortsætte den tilsyneladende selvdestruktive kurs som uafhængigt flyselskab.



Da Swiss’ koncernchef, André Dose sidste forår i Zürich fremlagde skitsen for det nye Swiss sagde han netop, at selskabet indenfor et år forventede medlemskab af Oneworld.



Swiss overraskede i sidste uge med et bedre end forventet halvårsregnskab. Resultatet blev dog et underskud på 333 mio. CHF, altså et tab i første halvår af i år på ca. 10 mio. kroner – om dagen!

Skrevet af