- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Stig Elling som rejselekture

Bogen ’Støj på sjælen’ er solgt som charterrejser i regnvejr. Forlaget trykker nyt oplag.

Star Tours salgsdirektør Stig Ellings hudløst ærlige bog om tilværelsen i rampelyset med  baggrund i en vanskelig barndom med en alkoholisk far og en psykisk syg mor og et hårdt liv med piller og sprut er gået lige ind hos de danske læsere og anmeldere.

”Lige med undtagelse af Berlingske Tidendes anmelder har den fået en særdeles positiv modtagelse, og jeg har selv modtaget flere e-mails fra læsere, der har haft glæde af at læse den og har kunnet bruge mine erfaringer i deres eget liv”, siger Stig Elling.

Forlaget Aschehoug, der står bag bogudgivelsen, har valgt at trykke bogen i endnu et oplag, idet man forudser fortsat efterspørgsel og fornyet interesse efter sommerferien.

Skrevet af