- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Momondo på sporet

Den danske rejsesøgemaskine har fået succes og hæder for sine pristjek på flyrejser. Nu lancerer Momondo den første søgemulighed for direkte sammenligning mellem fly- og togafgange.

Det sker i en tid med stigende fokus på miljøvenlige højhastighedstog, som suser mellem mange europæiske storbyer.



”Vi giver som de første mulighed for at sammenligne priser på tog og fly i samme søgning,” siger partner i Momondo, Martin Lumbye.



Der er priser på 4.238 togruter i Europa på Momondos hjemmeside, der også snart vil omfatte togpriser i USA og Japan.



Midt i den økonomiske krise melder Momondo, at nettrafikken er steget over 50 % på et år til nu næsten en million besøgende på enkelt dag.



På en typisk dag indsamler Momondo over 57 millioner priser på fly- og pakkerejser, hotelpriser, skirejser og biludlejning. Og nu altså også tog.

Skrevet af