Jewel of the Seas er nyeste skud hos krydstogtrederiet Royal Caribbean, som forleden præsenterede det helt nye skib i Oslo. I fjor holdt 12 mio. mennesker krydstogtferie – mindre end 50.000 af disse var fra Norden. ”Krydstogtindustrien bør kunne fordoble antallet af nordiske gæster inden år 2010,” siger Magnus Wrahme, adm. direktør for Royal Caribbean ...
Jewel of the Seas er nyeste skud hos krydstogtrederiet Royal Caribbean, som forleden præsenterede det helt nye skib i Oslo.
I fjor holdt 12 mio. mennesker krydstogtferie – mindre end 50.000 af disse var fra Norden.
”Krydstogtindustrien bør kunne fordoble antallet af nordiske gæster inden år 2010,” siger Magnus Wrahme, adm. direktør for Royal Caribbean i Norden og Baltikum, og tilføjer at Royal Caribbean er på rette kurs: ”I Norden har vi øget vort salg over 50% det seneste år.”
Jewel of the Seas har bl.a. udvendig klatrevæg, svømmebassin med et fem meter højt vandfald, boblebassiner, vandrutschebane, golfsimulator og stort spa- og fitness-center. Til de sultne findes seks restauranter – og gratis room-service. Og så er der f.eks. kasino, natklub med roterende bar, butikker og show i international klasse i skibets teater.
De seneste fem år har Royal Caribbean fået 13 nye skibe. ”Vi har nu 28 skibe i vore to rederier, Royal Caribbean og Celebrity. Det gør os til førende krydstogtselskab i Norden, og næststørst i verden. Vores flåde har en gennemsnitsalder på 5,5 år, skibene er udsolgt hver uge og i 2003 havde vi tre mio. feriegæster på vores skibe,” siger Wrahme.
Gennem sommeren sejler Jewel fra sin hjemmehavn i engelske Harwich langs Norges kyst og i Østersøen. Fra midten af maj vil Jewel anløbe København (Langelinie) flere gange i løbet af sommeren. Til efteråret skal Jewel sejle krydstogter langs nordøstkysten af USA, før det i vinterhalvåret går løs i Caribien.
Den 90.090 bruttoregistertons tunge Jewel er 292 meter lang og har en besætning på 859. Skibet har plads til 2.112 passagerer med to i hver af de over 1.000 kahytter, hvoraf de 577 har balkon. Der er 817 udvendige kahytter og 238 indvendige – alle kahytter har bad, siddegruppe, senge, interaktivt TV med satellit-kanaler, PC-stik, arbejdsbord osv.