- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Danske veteranfly på frimærkerne

Sidst i august udsender PostDanmark fire nye frimærker med danske veteranfly. Det sker som hyldest til ikke mindst opfinderen Ellehammer, som til september for 100 år siden lettede som den første dansker.

Det var en stor sensation, da Jacob Christian Hansen Ellehammer fik den første danske flyvemaskine til at løfte sig fra jorden. Begivenheden fandt sted i september 1906, Ellehammer havde selv konstrueret både fly og motor.



Med Ellehammer kom der gang i flyvningen i Danmark. Mange år senere blev flyfabrikken Skandinavisk Aero Industri grundlagt af flyteknikeren Viggo Kramme og fly-ingeniøren K.G. Zeuthen i samarbejde med F.L. Smith.

Her blev der mellem 1937 og 1954 fremstillet ca. 200 fly, alle benævnt KZ-fly, efter grundlæggernes initialer.



De fire frimærker, som Post Danmark udgiver sidst i august, fortæller om en epoke i dansk industrihistorie og sætter fokus på berømt dansk ingeniørarbejde.

Flyene på de fire frimærker har alle tilknytning til flymuseet Dansk Veteranflysamling i Stauning ved Ringkøbing Fjord.



Læs mere om de nye frimærker og historierne om de danske veteranfly på hjemmesiden: stamps.postdanmark.dk – klik på ikonet: næste udgivelse



HB


Skrevet af