Den endegyldige besvarelse
Karsten Madsen bryder sig ikke om, at journalister bryder loven som led i deres research, men føler sig bekræftet i den falske sikkerhed i lufthavnene.
Gratisavisen 24timer fik uden besvær en keramisk kniv, som kan købes i adskillige isenkræmmere, forbi lufthavnskontrollen i Københavns Lufthavn. Knivene indeholder ikke metal og kan derfor lempes gennem alle sikkerhedstjek uden at blive opdaget.
Med en keramisk kniv af mærket Kyocera og en bladlængde på 7,5 centimeter gemt på kroppen lykkedes det således uden problemer 24timers journalist at komme helt frem til gate 16B i Kastrup.
Se det er en interessant historie.
For samtidig med at EU har formuleret nogle sikkerhedskrav, der stresser de rejsende på grund tåbelige regler og de ledsagende lange kødannelser, kan man altså uden besvær medbringe et mordvåben på en flyrejse.
Det er endnu engang bevist, at de mange sikkerhedsregler er mere til gene for de rejsende end for potentielle terrorrister. De kan altid finde en vej til deres kriminelle handlinger, hvis det ønskes.
Transportministeren føler sig tryg ved sikkerheden i Københavns Lufthavn. Muligt nok. Men det er i princippet uden grund. For selvfølgelig bliver egentlige våben, plastisk og flydende sprængstof fanget i de mange kontroller. Men opfindsomme terrorister finder altid på nye veje.
Det er i øvrigt ikke de rejsende med fly, der udsættes mest for kapringer og terror. Det er for besværligt. Det er derimod ikke at bruge selvmordsbomber i tog, på cafeer, i forretningsmiljøer, ved turistattraktioner eller hvor mange mennesker ellers er samlet.
Ministeren reaktion er dog glædelig i den forstand, at han ikke lægger op til yderligere besværliggørelse af flyrejsen.
Automatreaktionen fra politikere, der i agurketiden spilder ministres og embedsmænds tid med at kræve stramning af regler eller krav om redegørelser, ser ud til at udeblive denne gang.
Selv medieglade folkevalgte kan heldigvis ikke mobiliseres til yderligere at vanskeliggøre afviklingen af rejser for de daglige tusindvis af gæster.
I stedet kunne sagen være en udmærket anledning til ved et kommende EU-møde for justits- eller trafikministre at rejse spørgsmålet om lempeligere regler, inden glæden ved at rejse helt sander til.
Det er ikke til at vide om 24timer har overtrådt loven ved at medbringe den keramiske kniv. Ved første øjekast ser det sådan ud.
Og selv i den bedste histories tjeneste bør selv pressens repræsentanter holde sig på lovens grund.
Derfor er det en blandet fornøjelse at stifte bekendtskab med denne journalistiske metode, hvor loven bevidst overtrædes. Man kan sikkert også køre med 160 km i timen fra Esbjerg til København retur uden at blive opdaget. Eller gennemføre et butikstyveri og slippe godt fra det. Eller lave indbrud i et sommerhus uden at blive afsløret. Eller afgive falske stemmer til et valg (og to journalister ved Bornholms Radio blev dog afsløret og dømt!)
Og hver gang kan man lave en historie om det.
Men det er en farlig vej at ty til ulovligheder bare for at vise, at ordensmagten ikke har styr på alt. Det ved vi godt. Og heldigvis for det. Selv i vort gennemregulerede samfund, må der være grænser for kontrol og overvågning.
Og det mener jeg fortsat, selv om den indsmuglede keramiske kniv uden metal, skaber ny opmærksomhed om de hysteriske sikkerhedsregler.