- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Milliardoverskud hos Lufthansa

Lufthansa forventer overskud på ca. 300 mio. Euro for 2004.

Trods dramatiske olieprisstigninger fik Lufthansa et driftsoverskud på 218 mio. Euro i tredje kvartal i år – det samlede driftsoverskud i årets første ni måneder blev 251 mio. Euro – en forbedring på 405 mio. Euro i forhold til samme periode i fjor.



”Vi udnyttede markedets muligheder, solgte ekstra kapacitet og forbedrede kvaliteten af vores produkter. Vor særlige styrke er bl.a. tilpasning og en sund økonomisk basis,” sagde Lufthansas koncernchef, Wolfgang Mayrhuber, ved præsentationen af koncernens regnskabstal.



For 2004 som helhed forventer Lufthansa et driftsoverskud på ca. 300 mio. Euro. – bl.a. takket være en spareplan på 430 mio. Euro i år.



Lufthansa har indgået nye samarbejdsaftaler med bl.a. South African Airways, TAP Air Portugal og Air India.



”Kvalitet, sikkerhed og et omfattende produktudbud – fra den skrabede model til højeste eksklusivitet – er vores svar på skiftende kundeefterspørgsel,” siger Mayrhuber. Fra december kan alle Lufthansas førsteklasses passagerer i Frankfurt nyde nydesignede lounges og egen terminal med direkte transfer til flyene.

Skrevet af