AEA er skuffede over EF-domstolens beslutning om at bevare EU-reglerne om kompensation til flypassagerer.
Flyselskaberne argumenterer for, at beslutningen betyder ekstra-omkostninger samtidig med, at nogle kunder vil forvente erstatning for de mindste forsinkelser, også selvom flyselskabet ikke er skyld i forsinkelsen.
Ifølge generalsekretær for AEA, Ulrich Schulte-Strathaus, risikerer man med beslutningen fra EU’s domstol, at der opstår spænding og konflikter mellem kunder og flyselskaber.