Både kommerciel direktør og salgs- og marketingdirektør klar til at tage over efter Stefan Vilner.
Allerede i går fik de ansatte i Sterling underretning om, hvordan den ny ledelse ser ud efter Stefan Vilners farvel. Det bliver den unge Michael T. Hansen, 34, der er en af de gamle Sterling-drenge – på trods af sin unge alder. Han har hidtil haft business development som sin opgave. Herunder IT og elektroniske opgaver i det hele taget.
Michael bliver nu kommerciel chef for Sterling. Han får som sin nære medarbejder Peter Cramon, der kom til flyselskabet fra Kilroy, som salgs- og marketingchef.
“Jegs er frem til at markedsføre de produkter og systemer, jeg har udviklet i flere år,” siger Michael Hansen. “Jeg kender alle vore systemer og produkter, så det bliver en spændende udfordring at få det fulde ansvar for Sterlings kommercielle aktiviteter,” tilføjer han.