Udover de britiske konkurrencemyndigheder, melder nu også flyselskabernes IATA sig i kritikken. - Heathrow er en katastrofe og ude af kontrol med ventetider, sikkerhedskontrol og bagageproblemer, hedder det.
De britiske konkurrencemyndigheder kræver nu lufthavne under BAA, der er syv i London-området, sat under skarp kontrol med mulighed for et følgende påbud og frasalg, så andre kan vise, hvad de dur til.
Sjusk med bagage, langsom sikkerhedskontrol, lange ventekøer, forsinkelser og elendige faciliteter er blot noget af kritikken. I forvejen har British Airways og andre været ude med en påstand om, at lufthavnene dikterer et stk. håndbagage op i kabinen af nemhedshensyn – og har fået den britiske regering med på ideen. Det har intet med sikkerhed at gøre.
I går meldte IATA`s (sammenslutningen af verdens ruteflyselskaber) generaldirektør Giovanni Bisignani, sig så i koret med en for ham usædvanlig hård tone:.
De britiske konkurrencemyndigheder har bekræftet, hvad vi alle ved. At Londons lufthavne desperat behøver at noget sker hurtigt. Det nuværende system virker ikke. Manglen på investering, katastrofalt lav serviceniveau og alt fra lange ventekøer ved sikkerhedscheck og udlevering ved bagagebånd, er typisk og må ændres.
Heathrow er ude af kontrol for 68 mio. passagerer i beklageligt dårlige omgivelser.
Vi kan ikke vente et år for at se om det bliver bedre. Heathrows trafik er faldet med næsten to procent, mens resten af verdens lufthavne er i fremgang. Storbritanniens mærkelige regel om et stk. håndbagage må ændres til global standard. En øjeblikkelig investering i kvalificeret personale må til nu for at møde den standard bruge og passagerer har krav på.”