- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Her er flyselskabernes passagertal i Københavns Lufthavn

Normalt jamrer flyselskaberne over at oplyse passagertal, men nu står tallene i statistik fra Københavns Lufthavn. SAS var, naturligvis, størst i fjor. Norwegian havde den største procentvise fremgang – mens SAS’ finske selskab Blue 1 gik mest tilbage.

De fleste flyselskaber i Københavns Lufthavn havde fremgang i passagertallet sidste år. Væksten udløser kontant bonus fra lufthavnen til flyselskaberne.



Næsten halvdelen af lufthavnens over 20,9 millioner passagerer i fjor fløj med SAS, Sterling har andenpladsen med næsten 10 %. Tilsammen havde de 20 største selskaber 86 % af lufthavnens passagerer i fjor.

Topscorer i passagervækst var Norwegian med 76 %.



I passagertal havde SAS sidste år 10,3 mio. passagerer af Københavns Lufthavns 20,9 mio. passagerer. Nr. 2 var Sterling med lige over to mio. og Cimbers ca. 682.000.



På fjerdepladsen landede British Airways med 409.000 passagerer til og fra København, KLM havde 382.000, MyTravel Airways 378.000, Air France 351.000, Easyjet 335.000, Spanair (SAS-ejet) 329.000 og AirBaltic (47 % SAS-ejet) som nr. 10 havde 318.000.



Icelandair havde sidste år 313.000 passagerer til og fra Københavns Lufthavn, Lufthansa 302.000, Blue 1 fra Finland 288.000, Norwegian 265.000, Thai Airways 259.000, Austrian 223.000, norske Widerøe (også SAS-ejet) 206.000, Finnair 193.000, Swiss 183.000 og SN Brussels Airlines som nr. 20 havde 153.000 passagerer.



En undtagelse for “jammeren” er SAS, som hver måned udsender sine trafiktal…



HB

Skrevet af