- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Stadig færre transferpassagerer i CPH

Lokalt afgående passagerer fra København steg med ca. 59.000 i marts. Men til gengæld oplevede lufthavnen en nedgang på 42.000 transferpassagerer.

”Vi må konstatere, at antallet af transferpassagerer fortsat falder, selv om netop denne gruppe af passagerer gennem flere år har fået rabat i lufthavnen” siger passagerdirektør i CPH, Merete Rønde. Hun mener, at forklaringen er, at et stigende antal direkte ruter fra andre skandinaviske destinationer ud i Europa, har fjernet en del af grundlaget for transfertrafikken gennem København.

Transitpassagerernes andel af det samlede passagertal i Københavns Lufthavn er faldet fra 47 % i 2002 til 38 % i 2004, og udsigterne for i år tyder på, at andelen kommer helt ned på omkring en tredjedel af det samlede passagertal. ”Vi håber, at vi sammen med flyselskaberne kan vende denne udvikling” fortæller Merete Rønde.

Det er først og fremmest destinationer som London, Geneve og Madrid, der er blevet mere populære for rejsende ud af København. Til gengæld er især passagertallet til Stockholm/Arlanda og andre svenske destinationer gået markant tilbage.

Skrevet af