SAS-piloterne bliver i dag overflyttet til SAS Danmark, men der er ikke tegn på nye strejker.
Jens Langergaard forventer ’business as usual’ og piloternes formand Mogens Holgaard siger, at der ikke kommer uroligheder, selvom der er et forhøjet konfliktniveau.
Piloterne vil stadig kæmpe for at få ændret beslutningen om nationale ansættelser af piloterne. Mogens Holgaard mener, at piloterne står stærkt og siger også, at piloterne ikke føler nogen forpligtelse til at nå ledelsens sparemål, hvis overflytningen gennemføres.
Piloterne sendte tirsdag et brev til ledelsen med besked om, at de var klar til nye forhandlinger, hvis overflytningen blev sat i bero.
(Børsen 1.3.2006)