- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Mickey Mouse trak flest gæster

Disneys Magic Kingdom i Florida blev topscorer i 2004 blandt verdens ti mest besøgte forlystelsesparker.
Københavns Tivoli havde største vækst blandt Europas forlystelsesparker.

Det er Amusement Business-magazine som sammen med et revisionsinstitut har opgjort, at Disneyworld i Florida sidste år var verdens mest besøgte forlystelsespark med over 15 mio. gæster.



Nummer to på listen var Disneyland i Californien, Disneys første forlystelsespark; i dag findes de også i Paris og Japan samt Hong Kong. Disneyland i Anaheim ved Los Angeles havde 13,4 millioner besøgende mod 12,7 i 2003. Tokyo Disneyland kom på tredjepladsen med 13,2 millioner besøgende.



Tilbage i 2001 tiltrak Tokyo Disneyland 18 millioner besøgende, men der er nu konkurrence fra Tokyo Disney Sea, som i fjor fik besøg af 12,2 mio. gæster.



Nr. 5 på listen er Disneyland Paris med 10,2 mio. besøgende, nr. 6 var Universal Studios Japan (9,9 mio.); EPCOT ved Disneyworld (9,4); Disney-MGM Studios i Florida (8,2); Sydkoreas Lotte World (8 mio.) samt Disneys Animal Kingdom i Florida med 7,8 mio. besøgende i fjor.



TIVOLI MEST FREM

Verdens 50 mest besøgte forlystelsesparker havde i fjor over en kvart million gæster.

Europa har 11 af de 50 – største fremgang havde faktisk Tivoli i København med en vækst på 30% til 4,2 mio., ikke mindst pga. den nye rutschebane, Dæmonen, oplyser Amusement Business-magazine.

Skrevet af