- STANDBY.DK - https://standby.dk -

En uge til Store Plastposedag

Danske lufthavne forbereder sig bedst muligt til 6. november - i USA har hovedparten af flypassagererne accepteret, at det ikke kan være anderledes.

I Københavns Lufthavn vil der være en hær af medarbejdere bemandet med genlukkelige plastposer, altså en form for lynlås, fra næste mandag morgen, når de nye regler træder i kraft i EU om næsten nul væsker i håndbagagen. Og passagererne kan ligeså godt begynde at forberede sig. Det bliver en hård uge i hele Europa, hvor EU har bøjet sig fra amerikanske krav.



Til gengæld er amerikanerne ved at have vænnet sig til mosten. En stor Gallup-undersøgelse viser, at 77 % mener sikkerheden er perfekt. 70 % mener ikke, at nogle af de nye tiltag, fx plastposerne, skal droppes igen. 71 procent siger, at de skrappere sikkerhedsregler i flere tempi siden 2001 er kommet for at blive.



Sandheden i ære skal det tilføjes, at 46 % af flypassagererne vil overveje andre transportformer – tog eller bil for at undgå besværlighederne i en lufthavn.

Skrevet af