Københavns Lufthavn har fra juli ansat 42-årige Søren Hedegaard Nielsen som pressechef til at sætte fokus på ekstern kommunikation.
”Vi oplever en stor interesse for lufthavnens trafikudvikling, investeringsplaner, forbedringer for passagerer og samarbejdet med flyselskaber. Søren Hedegaard Nielsen (foto) skal have fokus på, at vores eksterne kommunikation giver god indsigt i lufthavnens strategi. Lufthavnen spiller en vigtig rolle for turisme- og erhvervsudviklingen i Danmark og vil vi lægge endnu flere kræfter i ekstern kommunikation,” siger lufthavnens kommunikationsdirektør, Anette Haaning.
Søren Hedegaard Nielsen kommer fra en stilling som seniorrådgiver hos pr-bureauet Burson-Marsteller. Han har tidligere været kommunikationsrådgiver hos TDC og journalist i Danmarks Radio.