- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Birthe Madsen 40 år i dag

"Jeg er tilfreds med, at den står 4-0," siger Birthe Madsen

Birthe Madsen, direktør Star Tour, fylder i dag 40 år. Det blev fejret på hjemmefronten med en ring som gave, og med flag, balloner, tale og morgenbord på kontoret i Valby.

Birthe Madsen har selv fejret fødselsdagen med en “tøsetur” med seks veninder sidste weekend i Paris. Senere inviteres venner og familie på Brunch.

“Jeg er tilfreds med den nu står 4 – 0. Jeg føler mig ikke tynget af alder. Jeg føler mig stadig som en på 25, lige indtil jeg ser mig selv i spejlet. Jeg er taknemmelig over alt det jeg har nået, og mener jeg har fået noget livserfaring. Så professionelt er der ro på fronten. Jeg kan godt lide at være i Star Tour, og vi har stadig masser af planer og udfordringer i fremtiden. Privat fik jeg Magnus for to år siden. Det har givet en helt anden dimension i forhold til mit arbejde. Så jeg er tilfreds,” siger Birthe Madsen til Stand By.

Birthe Madsen startede som guide, og har arbejdet sig helt til tops. Hun fik vendt underskuddet i Star Tour, og kan nu glæde sig over at Star Tour er Danmarks største charterselskab og samtidig har et solidt overskud.

Skrevet af