- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SAS aktien styrtdykker

Aktien kommer under pres af flere grunde, mener eksperter

SAS aktien faldt med 17 procent i går, selv om det i og for sig var meget optimistisk for en fremtid i SAS med en fornuftig økonomi.



Flere havde imidlertid sat næsten op efter, at en køber skulle erhverve en del af selskabet, som det er sket fra andre nødlidende som Swissair i sin tid, Austrian i disse dage og måske Iberia inden længe. Her kunne også nævnes Alitalia og Brussel Airlines.



Nu ser det ud til at SAS går alene, og det fik kurs med pil nedad for investorerne.



Væsentligst var dog aktieemissionen, skriver Berlingske Business. “Set i forhold til markedsværdien er det en meget stor kapitaludvidelse, som SAS nu planlægger, siger Lars Heindorff fra ABG Sundall Collier, der har en salgsanbefaling på aktien.



Emissionen skal finde sted fra 27. marts til 6. april og har tilsagn fra de tre skandinaviske regeringer og svenske Wallenberg. Det forventes at det bliver forbeholdt de nuværende aktionærer, og at de vil få tilbudt en klar rabat i forhold til den kurs aktien har til den tid.



Der skal dog nok trykkes en del flere aktier end de 164,5 millioner, der er i dag, og det i sig selv trykker aktiekursen, skriver avisen.




Skrevet af