- STANDBY.DK - https://standby.dk -

MyTravel Airways drukner i ansøgninger

Ikke alle servicefag har svært ved at tiltrække jobansøgere. MyTravel Airways, er på det nærmeste druknet i ansøgninger til 55 nye stillinger som kabineansat

På mindre end en uge har op mod 1.300 lagt billet ind på de ledige stillinger, som fordeler sig på 20 i København og 35 i Stockholm.

MyTravel Airways’ behov for stewardesser og stewards øges i den kommende vinter, når selskabet åbner nye ruter til bl.a. Mombasa i Kenya, Cape Town i Sydafrika og Las Vegas i USA.

”Vi er overraskede over den store interesse for de ledige jobs – ikke mindst på baggrund af de lave ledighedstal. Jobbet tiltrækker fortsat flest kvinder. Ca. 75% af de danske ansøgere er kvinder, mens den tilsvarende procentandel ligger omkring de 90 i Sverige”, fortæller informationschef Torben Andersen, MyTravel Airways.

Skrevet af