SAS har i lang tid haft problemer med indikation af landingsstellet på Q 400 modellerne uden problemer for sikkerheden, men nu fanger nervøsiteten og et fly returnerede til København, hvilket SAS selv meldte ud til offentligheden.
Et Q 400 fly på vej til Gdansk i Polen måtte i går returnere til København, fordi kaptajnen valgte denne løsning, da en lampe indikerede at lågen til næsehjulet ikke var lukket. Det var den dog, men derefter var der igen usikkerhed om næsehjulets stilling.
I den givne situation få dage efter, at flyene igen er gået i luften, valgte kaptajnen at returnere til København, hvor SAS ledelsen valgte at offentliggøre hændelsen, selv om den var helt udramatisk.
Det skete givetvis ud fra den betragtning, at det er bedre at komme nyhedsstrømmen i forkøbet frem for at afvente at en passager med mobiltelefon til et eller andet medie giver sin version.
Noget tyder på, at det er en gammel skade, som fortsat dukker op. Vi citerer Inside SAS fra maj i år under overskriften “Helbredscheck på Q 400:
“Videre hedder det i en redegørelse fra Technical Service: For at opnå en mere varig løsning af Q 400 helbredelsesproblemer er Bombardier i øvrigt ved at færdiggøre afprøvning af en vigtig modifikation, der skal implementeres på alle fly i løbet af efteråret.
Den skal løses de store problemer, der kan henføres til næselandingsstellets proximit sensor harness, idet der nu er udviklet en helt ny type harness”.
“Der er fejl og mangler i loggen, der ikke berører flysikkerheden.”