- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SAS/Sydbank: Rezidor-salg giver mindre end ventet

Salget af den SAS-dominerede hotelkæde, Rezidor, sker til en overraskende lav pris. Det mener analytiker Jacob Pedersen fra Sydbank ifølge nyhedsbureauet dk.

Aktierne sættes til salg med en tegningskurs i intervallet 43-52 skr. Midten af intervallet svarer til en total markedsværdi af Rezidor på 7,125 mia. skr. Dermed er der udsigt til, at SAS opnår et provenu på omkring 5,34 mia. skr. eller langt under Jacob Pedersens estimat om et provenu på 6,8 mia. skr.



– Vi anser udbudsintervallet som attraktivt for investorer og forventer, at tegningskursen lander i den høje ende af intervallet, skriver Sydbank.



Salget vil øge luftfartsselskabets finansielle ‘manøvrefrihed’, anføres det.



– En direkte effekt heraf bliver lavere renteomkostninger i niveauet 300 mio. skr. årligt.



Sydbank fastholder ‘overvægt’ anbefalingen af SAS. Kursen på SAS er uændret mandag formiddag.

Skrevet af