- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Skal de uartige SAS-medarbejdere sættes på plads?

Take Off har spurgt sine læsere, “om det var forkert, at SAS-ledelsen bøjede sig for strejketrussel for at redde juletrafikken”. - Her en kommentar fra tilliddmand Nicolas Fischer.

66 procent af respondenterne mener i følge quick poll her på siden, at det var forkert af SAS-ledelsen at tage den beslutning.



Det synspunkt kan næppe have været af hensyn til SAS. Eller af hensyn til SAS’ jule-passagerer. Måske skyldes det et ønske om se de “uartige” medarbejdere sat på plads?



Fagforeningerne har ikke truet med strejker. Fagforeningerne i Danmark, Norge og Sverige har informeret ledelsen om, hvordan reaktionen blandt medarbejderne vil være – ifølge vores bedste overbevisning. Det er vores pligt.



SAS udsatte sin beslutning til 5. februar, hvilket både var klogt og hensynsfuldt. Og jeg er overbevist om, at bestyrelsen vil træffe den rigtige beslutning i februar. Ikke nødvendigvis den, som fagforeningerne vil elske mest – her og nu – men en som kan være med til at sikre SAS’fremtid.



Som bekendt er det ikke nok, at tage den rigtige beslutning. Den skal også tages på det rigtige tidspunkt.


Skrevet af