- STANDBY.DK - https://standby.dk -

700 kr. ekstra i feriebudgettet

En undersøgelse fra Nordea viser, at danske familier vil øge deres feriebudgetter med gennemsnitligt 700 kr.

Krisen kradser ikke for alvor i privatøkonomierne, og det kan man blandt andet spore i Apollos kundecenter, hvor direktør Jan Lockhart ikke lægger skjul på, at året startede rigtig skidt, men at det nu for alvor er vendt, beretter DR Nyhederne ifølge epn.dk

 

Lige nu er det SP-pengene, der har medført telefonstorm flere steder i rejsebranchen og det falder fint i tråd med Nordea-undersøgelsen, som viser at de danske husstande hver vil bruge 700 kr. mere på deres feriebudget.

Ifølge Ann Lehmann, der er bankens forbrugerøkonom, er privatøkonomierne i topform på grund af SP, skattelettelser og et dagligt prisniveau, der er faldet til ro. Undersøgelsen viser også, at pengene til ferien – som noget nyt – i dag først og fremmest kommer fra opsparing og ikke tages fra det daglige forbrug.

Skrevet af Flemming Juul