- STANDBY.DK - https://standby.dk -

CPH’s aftale i Bulgarien bliver måske forsinket

En høring i juni foranlediget af Fraport og Vinci's klage ser ud til at forsinke afsluttelsen af koncessionsaftalen mellem Københavns Lufthavne og de bulgarske myndigheder.

Koncessionsaftalen mellem Københavns Lufthavne og de bulgarske myndigheder om driften af de to lufthavne i Varna og Bourgas er endnu ikke faldet helt på plads, og nu ser den ud til at blive yderligere forsinket, efter at det bulgarske retsvæsen har indkaldt til en høring om sagsforløbet den 14. juni.
Det er indsigelser fra de to konkurrerende budgivere tyske Fraport AG og franske Vinci Airports, der har foranlediget høringen, fordi de har klaget over procedurefejl i forbindelse med udbudsrunden.
Københavns Lufthavne havde håbet, at en endelig aftale ville være på plads i slutningen af maj, men den plan må de nu revidere: ”Så tror jeg ikke vi får skrevet nogen kontrakt med dem før efter der. Det vil nok rykke det hele en måned,” siger Flemming Petersen, underdirektør i Københavns Lufthavne. Han vurderer dog ikke, at der er nogen risiko for at hele sagen skal gå om.
(Børsen, 6/5)

Skrevet af