Air France og KLM lægger yderligere ca. 30 kr. på billetprisen på oversøiske ruter for at dække sig ind for olieprisstigninger.
Air Frances indenrigsflyvninger bliver fra 19. juli en hel Euro dyrere. Det er tredje gang inden for et år. På mellemdistancer kommer der to euro på, og på de oversøiske ruter fire euro. Olietillægget fastholdes indtil olieprisen er faldet til 50 dollar fast i mindst 30 dage.
British Airways og Virgin Atlantic øgede også tillægget for nylig, mens SAS regulerer billetprisen opad med jævnlige mellemrum uden at kalde det et ekstra tillæg. Til gengæld er der heller ingen garantier for, at det forsvinder igen. Det skal markedsprisen afgøre.