I de journalistiske vurderinger af pressehåndtering i dansk erhvervsliv, hvor 114 journalister placerer SAS i spidsen foran Star Tour, DSB og Novo Nordisk, og hvor Stig Elling kommer ind på en femteplads med samme pointantal som statsministerens presseche
Hvert år udarbejdes i sommerens løb en meget grundig analyse og vurdering af, hvordan danske firmaer og pressechefer klarer sig med information og samarbejde med medierne. Det sker i IFKA, Institut for Konjunktur- analyse, hvor 114 journalister fra de mest betydende medier i Danmark har deltaget.
SAS ligger igen i år på førstepladsen, som den virksomhed journalisterne hyppigst trækker frem, når de bliver bedt om at nævne en virksomhed, organisation eller myndighed, som inden for dets eneste års tid har haft særlige gode relationer til medierne, men umiddelbart efter følger som en klar nyhed Star Tour.
Novo Nordisk bevarer tredjepladsen, men må i år dele med DSB, mens Københavns Lufthavn er rykket frem til en fjerdeplads. Sidst lufthavnen var med på listen var i 1999. Som nr. fem følger Danfoss.
I Media Viwpoint- undersøgelsen har man også spurgt, hvilke presse- og informationschefer, der har gjort sig særlig positivt bemærket. Journalisterne nævner i alt 77 navne.
På førstepladsen ligger Ole Daugbjerg, Danfoss og Poul Guldborg, Dansk Supermarked med 12 stemmer, og på en delt tredjeplads kommer Michael Kristiansen (nu fhv.) Statsministeriet, Mike Rulis, Novo Nordisk og Stig Elling fra Star Tour.
Lige efter følger Anna Vinding, DSB og Troels Rasmussen, som sidste år lå i top for SAS og nu er TrygVesta, men sadlede om lige midt under undersøgelsesforløbet.
Som nr. 14 kommer Lis M. Frederiksen, Kongehuset, og som nr. 15 Mikkel Nielsen i SAS med hver fem stemmer.
Listen med kendte topledere og ledere med udtaleret for pressen, som får høj placering på grund af kompetente og professionel optræden og for åbenhed og parathed til at stille op, føres af Jørgen Mads Clausen, Danfoss, Peter Straarup, Danske Bank, Jørgen Lindegaard, SAS. Lars Rebien Sørensen, Novo Nordisk og Stig Elling, Star Tour.
Endelig vurderes kvaliteten af medierelationerne inden for fly og luftfart samt rejse-og turistbranchen særligt positivt med en score på 3,8. Rejse- og turistbranchen har siden 1997 opnået en langsom og sikker stigning.
Umiddelbart efter følger banker og sparekasser, finanssektoren og bryggerierne. Kosmetik og toiletartikler opnår endnu engang laveste værdi.