Det blå sygesikringsbevis hitter så eftertrykkeligt, at kommunerne må udstede midlertidige kort i uhørt antal.
Alene i Aalborg kommune er efterspørgslen så massiv, at der på to måneder er udstedt over 17.000 midlertidige, blå beviser, fortæller P4 Nordjylland.
Det antal svarer til halvdelen af alle permanente kort, som blev langet over skranken på landsplan i årene fra 2004 til 2006!
De midlertidige beviser udstedes lynhurtigt, men gælder så kun den helt konkrete rejseperiode. Til gengæld er der fortsat fem-seks ugers ventetid på at få et almindeligt, blåt sygesikrings-bevis.
Joan Schade fra Aalborg Kommune anbefaler dog stadig det gule sygeskringskort som det bedste, men siger, at kronisk syge faktisk skal have det blå med for at få behandling.