- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Charterrejse til 30.000 kr.

Charterchef regner med charterrejse til 30.000 kr. i løbet af to-tre år til Tyrkiet

“Vi har taget luksushoteller ind for at teste, hvor meget folk er villige til at betale for en charterrejse. Jeg ved ikke hvor meget beløbet er. I øjeblikket koster vores dyreste charterrejse for to uger til Tyrkiet 19.000 kr. all inklusive. Jeg regner med, at prisen i løbet af to – tre år vil være oppe på 30.000 kr. for to uger, fordi hotelproduktet bliver bedre og bedre.” Sådan siger Kemal Yamanlar, direktør, charterselskabet Nazar, som årligt sender 50.000 chartergæster på charterrejse til Tyrkiet, heraf 14.000 fra Danmark.

“Vi går mere og mere væk fra trestjernede garantihoteller. Folk vil have bedre hoteller. Når de to – tre gange har boet på et fire- eller femstjernet hotel, vil de prøve noget endnu bedre. Så vi er konstant på jagt efter bedre og bedre luksushoteller. De fantasifulde – og meget luksusprægede hoteller udvikles og bygges i og omkring Antalya området i Tyrkiet. Det er også her, jeg tror vi vil se charterrejser til 30.000 kr. for to uger,” siger Kemal Yamanlar.

For at imødekomme et øget behov for luksushoteller, har Nazar i sommerens katalog lavet en Premium Collection med seks luksushoteller, bl.a. sexhoteller Adam&Eve, hvor der ikke er nogen malerier, men kun glas på væggene og et badekar midt i værelset, Marmara Hotel med 24 roterende værelser og Wow Tokapi palace Hotel, som er en kopi af Sultanens palads. Nazars dyreste hotel er Calista Luxury Resort i Antalya – Aksu. Her koster en uge i den dyreste periode12. august – 9. september 10.999 kr. all inklusive og 19.099 kr. for to uger.

Skrevet af