- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Maersk Air åbner døren til ni græske øer

Gennemgående priser fra Danmark og Færøerne i et samarbejde med Olympic Airlines - Enhedsbilletter til 70 euro.

Nu bliver der flere muligheder for de individuelle turister til Grækenland via Athen i et samarbejde med Olympis Airlines.

Ni græske destinationer, heriblandt de mest populære ferieøer, er med i en buket med enhedspriser fra København og Billund (samt Færøerne i samarbejde med Atlantic) til enhedspriser for 70 euro for en strækning fra Athen.



De ni øer er Rhodos, Kos, Mytilini. De to lufthavne på Kreta, Korfu samt de mindre kendte Kavala og Alexandrouplis og Thessaloniki på fastlandet.



“Vi ser det som en god mulighed for den individuelle ferieform, som breder sig, og for bureauerne til at lave spændende pakker med miniferie etc.,” siger Maersk Airs direktør for salg og marketing, Anne von Glasow.



Priserne er uden skatter og afgifter, som desværre kan påvirke dem med op mod et par hundrede kroner, udover de 525 kr. hver vej, der er tale om.

Maersk Air-prisen retur til Athen har en stor spændvidde alt efter ugedag og årstid, men begynder ved ca. 500 kr. for en enkelt strækning.

Skrevet af