- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Alt udsolgt til rejsemesse i Bella

”Vi har udsolgt til årets feriemesse i Bella Center,” siger Margit Geil, projektchef for 13. gang på feriemessen i Bella Center, der afvikles mellem den 24-26. januar. ”Vi har med lidt god vilje tre stande på hver ni kvadratmeter tilbage, men ellers er der fyldt. Senest har SAS og Maersk Air meldt sig med hver ...

”Vi har udsolgt til årets feriemesse i Bella Center,” siger Margit Geil, projektchef for 13. gang på feriemessen i Bella Center, der afvikles mellem den 24-26. januar.




”Vi har med lidt god vilje tre stande på hver ni kvadratmeter tilbage, men ellers er der fyldt. Senest har SAS og Maersk Air meldt sig med hver sin stand. I forvejen er flyselskaber som Sterling, Ryanair, Virgin, Lufthansa, LOT, Turkish Airlines, tjekkiske CSA med,” siger Margit Geil.



Flyselskaberne er sammen med rejsebureauer og de enkelte landes turistkontorer placeret i hhv. Centerhallen og Hal C.




Med de 77 campingudstillere er der sammenlagt 750 udstillere på årets feriemesse. Det er en massiv fremgang fra sidste års 623 udstillere.




Messen i fjor tiltrak 44.000 alene i weekenden, hvor feriemessen blev afviklet – hertil kommer andre 16.000 i weekenden forinden, hvor der ”kun” er camping på menuen. Til sammenligning havde Herning ialt 40.000 besøgende.



Blandt de 75 udstillende rejsebureauer i Bella i år er Profil Rejser, Kuoni og Star Tour. I alt er der udstillere fra 45 lande, og blandt de andre medvirkende i år er fx. rejseforsikringsselskaberne Europæiske og Gouda.




Publikum kan bl.a. høre foredrag om rejselivet i stimevis i de fire foredragssale, heraf er den ene udelukkende reserveret til foredrag om dykning.



MØD MARGIT GEIL I TAKE OFF-STOLEN




Margit Geil er i øvrigt sammen med sin pendant fra Messecenter Herning, Susi Jæger, gæster i Take Off-Stolen i vor januar-udgave, der som altid udkommer den 15. i måneden.




Take Off bliver på 70 sider – næsten 50% mere end samme tid i fjor; og vi byder bl.a. på en fold-ud-kalender med en masse flotte fyre fra et kendt flyselskab…




Vil du have dit eget eksemplar af Take Off, så tilmeld dig via vor hjemmeside under “subscriptions.”

Skrevet af