- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Nyt rekordår for verdensturisme

UNWTO World Tourism Barometer viser tegn på endnu mere vækst


Verdensturismen steg sidste år med 4,5 % målt i antallet af ankomster. I alt taltes der – i runde tal 842 millioner turister globalt, og FN’s turismeorganisation UNWTO venter, at 2007 vil byde på en tilsvarende vækst.

Ifølge UNWTO generalsekretær Francesco Frangialli kommer væksten I turismen på trods af ydre trusler som f.eks. terrorisme, fugleinfluenza og den globale vækst i oliepriserne. Frangialli taler nu om en af de længste perioder i verdenshistorien med konstant vækst i den globale turisme.

Størst var turismevæksten på det afrikanske kontinent med en stigning på godt otte pct, men også Asien var med en gennemsnitlig vækst på 7,6 % stærkt medvirkende til den globale turismevækst.  Til gengæld klarede Europa sig kun gennemsnitligt med en turismevækst på 4 %, og dette endda især på grund af en kraftig stigning i turismen i Tyskland som følge af fodbold VM.

Skrevet af