"Og vi skal rejse på business class til Kina," skriver Den lille Havfrue i denne kommentar til, at hun skal udlånes til verdensudstillingen i Shanghai. Hun har også bemærket, at Wonderful Copenhagen har spurgt 30 turister om deres mening.
NU SKAL JEG altså ud at rejse. Hvad enten jeg vil det eller ej. Egentlig ville jeg helst blive, hvor jeg er ude på min sten. Når jeg nu har siddet der i snart 100 år. Jeg ved slet ikke, hvordan det er at flyve, og jeg er bange for alt det, jeg skal igennem.
Hvordan vil sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn beføle mig? Eller vil de bare kører en scanner hen over min underkrop? Jeg vil have min far med. H. C. Andersen fra statuen ved Københavns Rådhus. Kan de undvære mig, kan de også undvære ham. Og vi vil på business class. Lidt ærgerligt, at vi ikke kan flyve direkte til Shanghai, fordi SAS ikke mere flyver til byen, men så må vi skifte i Beijing.
B.T. skriver, at jeg skal lære at tale kinesisk. Jeg vil gerne røbe en hemmelighed: Der er næppe to sprog, jeg mestrer så godt som japansk og kinesisk. År efter år har jeg hørt dem stå ude i vandkanten og diskutere min person og deres oplevelser i København. De samme gloser kommer hele tiden. “Hvor er hun dejlig, men hvor er hun lille. Nu tager vi billeder, og så skal vi vise dem, når vi kommer hjem.”
Jeg synes faktisk, jeg virker større, når jeg sidder herude på stenen, frem for at blive udstillet i Shanghai næste år. Skuffelsen for turisterne ved at se min ringe størrelse går over, når de kan tage billeder af mig med vandet, og med København som baggrund.
TIL DET SIDSTE håbede jeg, at jeg ikke skulle ud på den lange rejse. Alle større undersøgelser viser, at danskeren er imod. Senest 52 procent i en gallup i Berlingske Tidende, men jeg husker også en quick poll her i Take Off, hvor næsten 1.000 afgav deres stemme, og 65 procent var imod, at jeg bliver flyttet.
Det hjalp ikke. Ritt og Bondam går man ikke imod, når det virkelig gælder København. De vandt med 36 stemmer mod 12. Jeg forstår også godt, at det må være sådan, når deres eksperter i Wonderful Copenhagen giver dem det rigtige materiale at vurdere på.
Strategi- og udviklingsdirektør, Peter Rømer Hansen, siger nemlig til Berlingske, at man har spurgt 30 (!) turister, om de alligevel vil tage til København, selvom jeg er fløjet til Kina. Det vil de alle. En sådan undersøgelse må man da bøje sig for, når en strategi- og udviklingsdirektør kan præsentere et så fornemt resultat. Det er da en analyse, der vil noget.
Han siger også: “Vi har snakket med tusindvis af turister, og vi har aldrig mødt en eneste, der kun er kommet for at se Den lille Havfrue.” Nu er der vel heller aldrig nogen, der er kommet til New York bare for at se Frihedsgudinden, selv om hun er meget større.
“Det er især København som kultur- og designby, der vækker interesse ude i verden,” fortsætter han. Han siger ikke, hvorfra han ved det, men der er vist noget om, at han har interviewet 20 udenlandske arkitektstuderende på studiebesøg sidste sommer.
VEL,JEG SKAL altså af sted. Jeg har hørt, at jeg skal gennem en større helbreds undersøgelse, inden jeg rejser. Ellers kan jeg ikke få en sygeforsikring. I min alder er man i risikogruppen. På den anden side set har jeg mistet hovedet et par gange og er alligevel blevet helbredt.
Jeg vil prøve business class, det må kineserne have råd til. Og plads er der nok af til lille mig i de brede sæder. Med far er det noget andet. Han må nok en tur ned i lastrummet.
Men sammen vil vi erobre Kina. Måske vender vi aldrig tilbage.
Havfruen