- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Cimber Air får sommerrute mellem Billund og Bornholm

Danish Air Transport forventes på torsdag at meddele, at det åbner rute næste år fra Bornholm til Jylland. I går kom konkurrenterne fra Cimber dem i forkøbet.

Cimber Air åbner 26. maj en direkte rute mellem Billund og Bornholm. Ruten, der flyves med en daglig afgang i hver retning frem til 13. august, kan bookes i reservationssystemerne fra senere på denne måned.



”Med vores rute fra Billund til Bornholm ønsker vi primært at trække flere turister til Bornholm,” siger salgs- og marketingchef hos Cimber Air, Bjarne Rasmussen, i en pressemeddelelse og fortsætter:



”Vi ønsker også at give Bornholmerne mulighed for weekendture til Jylland. Vores ”FlyCar” produkt inkluderer 24 timers billeje, fri kilometer og en tankfuld benzin. Udlejningsbilen kan også afleveres i Sønderborg eller Karup, hvorefter der via København flyves med Cimber hjem til Bornholm.”

Skrevet af