To rumænere stoppet i Københavns Lufthavn på vej til Prag med 75 mobiltelefoner i bagagen.
Det var mest kostbare iPhones, der blev fundet i bagagen, da den blev gennemlyst under sikkerhedskontrollen i lufthavnen, skriver ekstrabladet.dk.
Rumænerne fortalte, at de havde købt dem billigt, men ifølge den centrale efterforskningsleder i Københavns Politi Dannie Rise, var en del af mobilerne meldt stjålet, så rumænerne er nu sigtet for tyveri.
Dannie Rise mener, at noget tyder på, at de blot var i København for at hente tyvegodset, men de har været i København mens nogle af mobilerne blev meldt stjålet og derfor sigtes de også for tyveri.