Fungerer, men højere sikkerhed
Londons Lufthavne er åbne, og de fungerer fint trods bombeterroren i det centrale London.
Flytrafikken afvikles normalt, selvom der nu er større sikkerhed i de britiske lufthavne.
Det oplyser det britiske indenrigsministerium, der samtidig opfordrer folk til at holde sig fra det centrale London, hvor der er et større redningsarbejde i gang flere steder i byen.
Indenrigsministeriet har sat alle kræfter ind på at gennemføre nødhjælpsaktionen så problemfrit som muligt. Samtlige hospitaler i London er gjort klar til at modtage tilskadekomne.