Forbrødringen mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne fortsætter. DF åbner nu op for, at S kan komme med i trafikforliget.
“Hvis de kommer med noget fornuftigt, vil vi gerne være med til at lukke en dør op,” siger Dansk Folkepartis tra¬fikordfører Kim Christiansen.
De to partier har de seneste dage over¬rasket ved at optrappe samarbejdet. Først med ekstraordinær lønpulje til de offentlig ansatte og dernæst i forbindelse med forhandlingerne om regeringens jobplan.
Socialdemokraterne brød i 2003 en lang tradition for brede forlig på det trafikale område, da den daværende transportminister Flemming Hansen (K) indgik en aftale med De Radikale og Dansk Folkeparti.
Socialdemokraterne var stærkt utilfredse med, at finansieringen af forliget skulle findes gennem besparelser på byfornyelse og hjemmeservice.
Læs Karsten Madsens kommentar kl. 12 i Lunch