- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Le Mans – stort dansk rejsemål

Fem danske racerkørere deltager i fire biler ved årets store motorsportsbegivenhed – 24-timers løbet i Le Mans. De bakkes op af fans, som rejser med Grand Prix Tours fra Øster Lindet

De fem kørere er Lars Erik Nielsen og Allan Simonsen, der deler en Porsche i GT2-klassen, Casper Elgaard, som kører i en Aston Martin i løbets GT1-klasse, Jan Magnussen, der har vundet de seneste tre år i GT1 klassen, kører igen i en Corvette, mens den syvdobbelt Le Mans vinder Tom Kristensen er på benene igen efter et alvorligt uheld under et sportsvognsløb i Tyskland, deltager i en Audi i den store klasse.

Men de er bestemt ikke de eneste danskere i Le Mans. 2550 mænd og 50 kvinder kommer til Le Mans med Grand Prix Tours/Øster Lindet Rejser, som har seks fly og 25 busser i sving for at bringe Le Mans fans til og fra Frankrig. En del af bureauets gæster kører selv.

Ved selve banen er der sat 1.026 telte op af de 96 hjælpere som Grand Prix Tours har med
til Le Mans. De skal i det store fest-telt servicere gæsterne, og til det formål er der indkøbt bl.a.
– 680 kilo kartoffelsalat
– 10.000 grill-pølser
– 1 ton kartofler
– 650 kilo salat
– 20.000 flasker Kildevand
– 52.000 øl

I løbet af weekenden bliver der arrangeret BBQ, besøg af de danske kørere, der traditionen tro lægger stor vægt på at komme i lejren og hilse på deres fans,  samt levende musik hver aften – herunder en koncert fredag aften med Sussi & Leo.

Skrevet af