- STANDBY.DK - https://standby.dk -

770.000 krydstogtpassagerer til København

Københavns Havn sætter ny rekord i år med 368 anløb af 67 krydstogtskibe – en stigning på 20% i forhold til 2010.

Arnt Møller Pedersen, ansvarlig for Københavns Havns krydstogtaktiviteter, siger, at omkring halvdelen af krydstogtanløbene er de såkaldte ’turnarounds’, hvor passagererne begynder eller slutter deres krydstogt.

Det betyder også mange hotelovernatninger i København.

 

37 krydstogtrederier besejler i år København. Ifølge havnen kommer ca. 25% af passagererne fra Tyskland, 19% fra USA og Canada, 14% fra Storbritannien og 10% fra henholdsvis Italien og Spanien.

 

Det største krydstogtskib i sæsonen er Emerald Princess med plads til 3.194 passagerer og den mest hektiske dag bliver 4. juni med seks anløb og 23.000 passagerer.

 

Som noget nyt tilbyder Københavns Havn nu krydstogtinformation via e-mail og SMS med oplysninger om anløbende skibe.

Skrevet af Henrik Baumgarten