- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Delta og Northwest økonomisk sunde

Selskaberne forlader deres betalingsstandsning som to af de højest vurderede flyselskaber I USA

Efter halvandet års beskyttelse under chapter 11 – betalingsstandsning – vil både Delta og Northwest udstede nye aktier for at teste investorernes appetite på flyaktier. Tidspunktet er velvalgt under en betydelig vækst for flytrafikken som helhed i mange år.

Men væksten går knap så hurtigt som sidste år og med en baggrund i 160 konkurser i branchen siden 1978 er der betydelig skepsis med hensyn til aktiekøb.

Northwest forventer at opnå en værdi på USD 7,8 milliarder når det kommer ud af betalingsstandsningen i slutningen af juni.

Delta skønner, at selskabets markedsværdi vil ligge i omegnen af USD 10 milliarder når det genindtræder på New Yorks børs i begyndelsen af maj.

Hvis forventningerne holder, vil det gore Delta til USAs næststørste flyselskab efter lavprisselskabet Southwest, mens AMR – ejeren af American Airlines vil indtage tredjepladsen.

Ud over at have skåret i personaleomkostninger og andre udgifter har både Delta og Northwest omlagt sine rutenet til vækstmarkederne og den mere lukrative internationale trafik. Delta har udvidet sine afgange mellem USA og Europa, mens Northwest har satset stort på det kinesiske marked.

Skrevet af