- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Deadline om CO2 og luftfart

I deadline i aften diskuterer Lars Andersen, director for public affairs med SF`s medlem af Europaparlamentet, Margrethe Auken, om CO2-udslippet og de planer, som det europæiske system har på området.

Forud for aftenens udsendelse peger Lars Andersen over for Take Off på den samfundsmæssige værdi af luftfart,



”Luftfart er afgørende for vækst og udbredelse af demokrati. Når forretningsfolk investerer og indgår aftaler, når professorer og specialister udveksler viden, når kulturer lærer hinanden bedre at kende er luftfart en vigtig ingrediens. Og det er naivt at tro, at globaliseringen kan stoppes. Med CO2 kvoter betaler vi for forureningen og samtidig lægger det et pres på leverandørerne til alle europæiske luftfartsselskaber. For nu bliver der yderligere incitament til at udvikle teknologi, der sparer brændstof og dermed CO2 udledning,” forklarer Lars Andersen.



Debatten har fået nyt liv, fordi den norske statsminister vil beskatte alle offentlige tjenesterejser med fly. En ide dele af Folketinget i Danmark har taget i mod med kyshånd, men som afvises bl.a. af Venstres ordførere på trafikområdet.

Skrevet af