- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Hollandsk lufthavn tjekker under tøjet

I sikkerhedskontrollen i Amsterdams Lufthavn, Schiphol, kan man nu risikere at blive beskuet under trøjen.

Som endnu et forsøg på at beslaglægge våben og narkotika på de personer, der rejser gennem lufthavnen, må de rejsende i Amsterdams Lufthavn nu finde sig i at blive beskuet under tøjet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Man har dog sikret en vis grad af diskretion, så den ”afklædte” passager ikke optræder på skærmen i sikkerhedskontrollen. Billedet af den rejsende kan kun ses i et tilstødende lokale, og personens ansigt er sløret.
Indtil videre har Schiphol Lufthavn taget to af disse maskiner i brug, men flere følger i fremtiden.

(Politiken, d. 30. maj, 2007)

Skrevet af