- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Tændstik- og lighterforbud på vej i USA

De amerikanske sikkerhedsmyndigheder vil forbyde lightere og tændstikker ombord på fly i USA.

De amerikanske sikkerhedsmyndigheder vil skærpe reglerne for, hvad flypassagerer må medbringe ombord. Sikkerhedsudvalget (TSA) er bl.a. ikke tilfredse med restriktionerne hvad angår brandfarlige redskaber. Derfor forventer man i løbet af et par måneder at kunne indføre et forbud mod lightere og tændstikker på de amerikanske fly, ligesom det ventes, at forbuddet også kommer til at omfatte europæiske fly, der flyver ind i landet.
De nye restriktioner skal bl.a. ses i lyset af en episode for tre år siden, hvor en passager i et fly fra Paris til Chicago med en tændstik forsøgte at antænde sprængstof gemt under den ene sko. 
Det kommende lighterforbud medfører dog ikke også et rygeforbud, idet rygerne vil kunne benytte de faste lightere i flyene.
(Berlingske Tidende, 26/2)

Skrevet af