Legoland i Billund fik tirsdag besøg af den svenske astronaut Christer Fuglsang, der indviede en mini-udgave af Kennedy Space Center, som modeldesignerne har brugt 2.500 timer og 750.000 klodser på at opføre, fortæller TVSyd.
Christer Fuglsang deltog i december 2006 i den 13 dage lange særmission til den internationale rumstation (ISS) med rumfærgen Discovery.
Han var med til at omlægge rumstationens elektriske system, og arbejdet krævede adskillige rumvandringer. Under missionen fik astronauterne blandt andet problemer med at folde stationens solpaneler sammen.
Det var Christer Fuglsangs første tur i rummet. Alligevel slog han rekorden i antal rumvandringer på én dag ved sammen med astronaut Robert Curbeam at foretage fire rumvandringer for at reparere det ødelagte solpanel.