Bygger luksusvilla på Koh Samui til ti millioner kroner.
Den tidligere landstræner for England, svenskeren Sven-Göran Eriksson vil investere omkring ti mio. kroner (60 mio. bath) på et luksushus på Koh Samui i Thailand.
I sine fem år i England tjente han omkring 60 mio. kr., og følger nu en almindelig trend i både Danmark og Sverige, hvor flere og flere investerer i huse eller lejligheder i Thailand.
Luksushuset kommer til at ligge på Peregrina Bay med en fantastisk udsigt over bugten på en strand i den sydlige del af øen.
Huset vil komme til at indeholde gulv lavet i teaktræ, badeværelser med italiensk marmor og en opvarmet jacuzzi med plads til fem personer.
Sven-Göran Eriksson siger som begrundelse for at købe hus i Thailand, at Thailand er det perfekte valg på grund af det varme klima, og den venlige befolkning.
Det ventes Sven-Göran Erikssons køb skal bruges til at promote udstykningen i Peregrina Bay på Koh Samui.