- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flere tager hunden med på ferie

Flere mænd end kvinder tager hunden med på ferie, og i USA kan Fido også optjene bonuspoints.

En ny amerikansk undersøgelse viser, at flere mænd end kvinder tager deres hund med på ferie. Ferie med hunde er en kæmpeindustri i USA, hvor det skønnes at omkring 14 procent, eller omkring 29 mio. amerikanere, tager deres hund med på rejsen.

Det er selskabet Merial, som har undersøgt ferievanerne for hundeejer. Den viser, at næsten halvdelen af alle hundeejere tager dyret med på ferie. 31 procent mandlige hundejere vil have Fido med på ferie, mens kun 23 procent kvinder har samme ønske. Antallet af hundeejere, som tog kæledyret med på ferie, steg 15 procent i 2004.

Det skyldes bl.a., at der er kommet meget bedre faciliteter og muligheder for hunde. Og at hunde som en del af familien, også skal med på ferie. Flere og flere hotelkæder er blevet ”hundeorienterede”, bl.a. Wyndham Hotels som nu tilbyder madoplevelser for hunde og  selv ”doggie spa services.”

Nogle flyselskaber bl.a. Midwest og United tilbyder hundeejere frequent flyer miles, og krydstogtskibet Queen Elizabeth 2 tilbyder at tage hunden med på krydstogt over Atlanten. Hunden har så sit eget bur og sin egen oppasser. Hunden bliver luftet dagligt og har sin egen lygtepæl ombord på QE2.

Undersøgelsen viser også, at 88 procent af hundeejerne før rejsen undersøger bl.a. hos en dyrlæge om dyret kan klare rejsen. Et par gode råd til rejsende med hunde er, at hvis man flyver er det en god ide, at hund og ejer er med samme fly, og at hunden har et godt ID-halsbånd, samt at ejeren har et billede med af sin hund.  Hvis man rejser i bil skal man stoppe hver anden time, for at hunden kan komme ud og gå og få lidt vand.

På billedet:
På QE2 kan man tage sin hun med på ferie over Atlanten. Den har sin egen lygtepæl ombord.

Skrevet af