- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ny hjemmeside vil konkurrere med rejsebranchen

Ny dansk hjemmeside lover besparelser på op til 30 % på landarrangementer ved at sætte den rejsende i direkte kontakt med incomingbureauer på den ønskede destination. Dansk rejsebureaudirektør med i projektet.

Globalisers’ idé er at sætte rejsekunderne direkte i kontakt med incomingagenten, der arrangerer ture eller oplevelser på destinationen. Det kan være de samme bureauer, danske rejsebureauer handler hos.

Globalisers siger i pressemeddelelse, at man har samme priser som de, rejsebureauerne betaler.

Globalisers modtager selv en provision på tre procent.



En af de fire stiftere af det danske netbureau er Hans Henrik Obel, indehaver af rejsebureauet Peacock Travel.

”Det her er en kæmpe trussel mod rejsebranchen, fordi vi giver mange flere muligheder til en lavere pris,” siger han og tilføjer:

”Kun rejsebureauer der kan give så god rådgivning, at de kan tage sig betalt for det, kan overleve.”

Skrevet af