- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Every time you make a mistake – you are one step further to your goal

Nogenlunde som billedet til højre så en af SAS-annoncerne ud i 1980’erne.
Den symboliserede evnen til at lære af sine fejltagelser,
modet til at viske tavlen ren og prøve på en ny måde
og viljen til at komme videre.

Her kunne SAS an

Bedrøveligt at læse om SAS



Af Peter Willemoes

Fhv. adm. hoteldirektør i SAS-kæden



SAS præsidenten bør lade præsterne tage sig af troen og forholde sig til virkeligheden



Hvor er det bedrøveligt at læse om den tiltagende handlingslammelse, der præger det hæderkronede foretagende i dag. SAS topchefen Mats Jansson kommer hjem fra konferencer i klubberne til gensidig beundring (læs AEA og IATA) og fortæller, at alle er enige om at udsigterne er dystre, meget dystre. Passagertallene falder og de tidligere fuldt betalende kunder flytter ned på de billige rækker bagest i flyene. Det er tankevækkende, at disse prognoser bringes som nyheder længe efter, at effekterne af de verdensomspændende påvirkninger allerede er en realitet.



De mørke udsigter betyder efter Mats Janssons mening, at der kun er én vej ud af krisen og det er nedskæringer. De fire milliarder som besparelsesplanen lød på, skal nu blive til fem milliarder. Men Mats Jansson ser også lidt lys for enden af tunnellen. ”Jeg tror vore premium-passagerer kommer tilbage!”



Det var måske en idé, at Mats Jansson lod præsterne tage sig af ”troen” og selv forholde sig til virkeligheden for SAS. SAS er en ”stor maskine”. Helt på linie med SAAB, Volvo og andre store virksomheder, hvor man ikke i tide har fået sadlet om.



Det er nu, Mats Jansson. Det er nu, der skal sadles om. SAS skal ikke hænge fast ved de tiltag som Jan Carlzon brugte i 1980’er. SAS skal bruge modellerne:



– Lær af fejltagelserne – de er jo ret synlige

– Visk tavlen ren, helt ren og tilpas butikken, strukturelt og organisatorisk.

– Vis modet til at gå på offensiven – på en måde som kunderne forstår

– Find viljen til at komme videre – medarbejderne vil jo gerne.



Jan Carlzon påstand: ”Vort vigtigste aktiv er kunden” lever i dag. Kundesegmenteringen anno 2010 er i dag blot anderledes. Det er disse kundesegmenters motiver, behov og værdier der skal nærlæses. Derefter skal virksomheden tilpasse sig efter disse forhold.



Vi er mange der har et stort og bankende hjerte for SAS. Og mange har sikkert også modet og idéerne til at stille op, før det er for sent.

Skrevet af