Københavns nyeste 5-stjernede hotel, Skt. Petri, har indtil videre udskudt at finde en international kendt operatør. ”Vi holder de godkendte budgetter, kører med høj belægning – vores kernekunder er finansmarkedet, mode, musik, reklame, tv, IT; alle synes begejstret for et alternativ til de øvrige 5-stjernede hoteller i København,” siger direktør Michael Telling til Take Off. ...
Københavns nyeste 5-stjernede hotel, Skt. Petri, har indtil videre udskudt at finde en international kendt operatør.
”Vi holder de godkendte budgetter, kører med høj belægning – vores kernekunder er finansmarkedet, mode, musik, reklame, tv, IT; alle synes begejstret for et alternativ til de øvrige 5-stjernede hoteller i København,” siger direktør Michael Telling til Take Off.
Designhotellet tiltrækker også danske kunder, hvilket direktøren bl.a. takker de store erhvervsrejsebureauer og incomingbranchen for. ”De har taget meget venligt imod os,” siger han.
En god indtægtskilde for hotellet har været dets bar, hvor der fredag og lørdag er disc jockey-musik mellem kl. 22-02.
Og på fredag er Skt. Petri klar med sin nyeste attraktion, en boutiquecafé: Café Blanc, der som en af de få caféer i indre by åbner alle dage klokken 8. Udover traditionelle caféprodukter har den mere end 50 internationale aviser samt trådløst internet til fri afbenyttelse. Og alle Café Blancs delikatesser kan købes som takeaway.
Hotel Skt. Petri – i den gamle bygning der husede Daells Varehus – har 268 værelser, 55 har enten balkon eller terrasse.